Torsdag aften blev McLaren-Mercedes-teamet dømt til at betale mere end en halv milliard kroner i bøde for spionage mod konkurrenterne samtidig med, at samtlige point i konstruktørkonkurrencen blev frataget teamet.
Fredag offentliggjorde FIA en del af den mailkorrespondance mellem holdets to spanske kørere Fernando Alonso og Pedro de la Rosa.
»Alle informationerne fra Ferrari er rigtige. Den kommer fra Nigel Stepney, deres tidligere chefmekaniker,« lyder en del af mailen fra de la Rosa til Alonso, hvor kørerne diskuterer Ferraris vægtdistribution.
Kopierede kølersystem
Dagen efter dommen mod McLaren ulmede endnu en skamdale i Formel 1.
Ifølge det tyske motorsportsmagasin Auto, Motor und Sport skulle den forhenværende McLaren-ingeniør Phil Mackereth have overdraget tre disketter med detaljerede beskrivelser om McLaren-racerens til kølesystem og elektronikken til Renault.
Den sag vil FIA endnu ikke udtale sig om, men udtaler, at man følger udviklingen.