Mens flere danske klubber ønsker en liga med færre hold, går man nu den anden vej i Sverige og udvider den bedste række fra 14 til 16 hold. På et møde lørdag morgen besluttede det svenske fodboldforbund, at man i 2008 kun vil lade et hold rykke ned fra Allsvenskan og samtidig lade tre hold rykke op. På den måde bliver den bedste svenske række med et slag udvidet til 16 hold.
»Det er et enkelt system for at komme i balance,« siger talsmand for det svenske fodboldforbund, Lars-Åke Lagrell, till TT.
Beslutningen møder allerede modstand, blandt andet fra Malmö FF. Klubbens talsmand Bengt Madsen så hellere en dansk ordning
»Jeg synes, man burde have brugt et år mere for at undersøge flere alternativer. Vi burde måske have kigget på Danmark. Der har man 12 hold i ligaen, som mødes tre gange,« siger Bengt Madsen til Expressen.