Hjemmehjælperen fandt desuden en landskildpadde, to guldfasaner og to siameserkatte hos manden. Hun tog herefter kontakt til Dyresnes Beskyttelse.
Dyrene virkede forsømte, og manden har efterfølgende fået fjernet skildpadden og alligatoren, der begge levede i anlæg, der ikke var velegnede til dem. Manden har desuden fået påbud om at forbedre anlægget for guldfasanerne, skriver Dyrenes Beskyttelse.
De fjernede dyr lever nu i Københavns Zoologiske Have.
Dyrenes Beskyttelse vil i fremtiden i samarbejde med politi, dyrlæge og hjemmeplejen om at sikre, at dyrene hos den demente mand har ordentlige forhold.
"Vi er meget tilfredse med hjemmehjælperens handling. Ofte hænger vanrøgt sammen med sociale problemer. Og det kan faktisk være en hjælp for dyreejerne, at nogen tager affære, når opgaverne bliver for store. Oplever man, at dyr bliver behandlet dårligt, er det meget vigtigt, at man tager ansvar," siger dyreværnsinspektør Jens Svenningsen.
Danmark har de seneste år oplevet en stadig større interesse for at have eksotiske kryb i hjemmet. Mange kan dog ikke finde ud af at passe de eksotiske dyr, og flere gange hver måned må eksperter fra Terrariet i Vissenbjerg, Randers Regnskove og Københavns Zoologiske have rykke ud for at indfange undslupne eksotiske dyr.
-Newspaq