Forskerne fra Kræftens Bekæmpelse har undersøgt registerdata fra alle kræftpatienter, som i perioden 1995-2011 blev diagnosticeret med spredt kræft. Dernæst har de set på om patienterne har fået udskrevet antihistaminer indenfor seks måneder efter deres diagnose. Resultaterne viste, at bestemte typer af antihistamin kan forstærke effekten af kemoterapi markant.

Forskerne har på baggrund af laboratorieforsøg kortlagt, hvilke egenskaber antihistaminerne skal have for at virke på kræftceller. Det forklarer post doc Anne Marie Ellegaard - hun arbejder i forskningsgruppen 'Celledød og Metabolisme' under ledelse af professor Marja Jäättelä, og står bag de nye resultater:

- Det er bestemte typer antihistamin, der virker nemlig såkaldte CAD-antihistaminer, som har helt bestemte fysiske og kemiske egenskaber. Andre typer af antihistaminer har ingen effekt på kemoterapien, siger Anne Marie Ellegaard.

De antihistaminer, som viste den største effekt, er midlerne loratadin og ebastin. Patienter som fik kemoterapi og anvendte loratadin havde 24 pct. lavere risiko for at dø af sygdommen i forhold til patienter, der anvendte et antihistamin, der ikke har evnen til at slå kræftceller ihjel. Patienter som anvendte ebastin sammen med kemoterapi havde 19 pct. lavere risiko for at dø - igen i forhold til de patienter, der anvendte antihistaminer uden evne til at slå kræftceller ihjel.

Effekt på modstandsdygtige kræftceller

Forsøg i laboratoriet tyder på, at antihistaminerne også har en effekt på kræftceller, der er modstandsdygtige overfor kemoterapi. Her er resultatet, at kræftcellerne atter bliver følsomme overfor behandlingen. Den virkning skyldes, i hvert fald delvist, at antihistaminerne rammer små pumper, der sidder i kræftcellernes membran. Pumperne sender kemoterapi ud af kræftcellerne og hjælper dermed kræftcellerne til at overleve behandlingen. Men den mekanisme kan antihistaminerne altså blokere, så kemoterapien bliver mere effektiv, og kræftcellerne dør.

I undersøgelsen har forskerne også specifikt set på patienter med ikke-småcellet lungekræft. Her viste det sig, at patienter der anvendte antihistaminet loratadin i forbindelse med kemoterapi havde 36 pct. lavere risiko for at dø af sygdommen, end patienter der anvendte andre antihistaminer end CAD-antihistaminer.

Selv om tallene er markante, understreger forskerne, at der ikke er tale om en mirakelkur, som helbreder patienterne:

- Det er vigtigt at understrege, at vores resultater ikke fortæller noget om patienternes chance for at overleve sygdommen på lang sigt. Vores analyser siger udelukkende, at blandt de kræftpatienter, som vi har fulgt, har brugere af CAD antihistaminerne en bedre overlevelse efter kræftsygdommen, siger Anne Marie Ellegaard.

Næste skridt er forsøg med patienter

Næste skridt for forskerne er nu at starte kliniske forsøg, hvor kræftpatienter tilbydes antihistaminerne, samtidig med at de får kemoterapi.

- På baggrund af de positive resultater vi har fra laboratoriet og registerstudierne, er vi nu klar til kliniske forsøg. Her skal patienter, der behandles med kemoterapi, tilbydes tillægsbehandling med de virksomme antihistaminer, siger Anne Marie Ellegaard. Hun glæder sig over de hidtidige gode resultater:

- Det vil være dejligt, hvis de lovende resultater også viser sig i kliniske forsøg, for så kan det blive relevant at indføre supplerende behandling med antihistaminer til flere kræftpatienter. Antihistaminer er en gruppe lægemidler, som er velundersøgte og har få bivirkninger. Samtidig er de billige, så både samfundsøkonomisk og for patienterne vil det være en stor gevinst, hvis allergimedicin kan hjælpe kræftpatienter, siger hun.

Forskerne er i gang med at søge om de nødvendige tilladelser hos etiske komiteer for at starte de første kliniske forsøg, som bliver blandt prostatakræftpatienter. Det er ikke muligt selv at melde sig til forsøget.