Det har været interessant at følge en række borgerlige politikeres interesse i Frank Aaens fortidige besøg i Afghanistan.
Men ønsker eksempelvis statsministeren førstehåndsberetninger fra fronten i 1980 erne, behøver han ikke at gå over (til) Aaen efter vand. Hans egen næstformand, landets indenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var såmænd også dernede.
Han poserede stolt for fotograferne iført fuld Mujahedin-mundering og bevæbnet til tænderne på et næsten Ché-agtigt billede i bjergene sammen med grupper, der var åndeligt beslægtede med og forløberne for al-Qaida og Taleban. Ak ja, ikke kun venstrefløjen er leveringsduelig i uhellige alliancer og stigmatiserede venner. Alle kan tilsyneladende blive indhentet af fortiden.