Oscar Larralde husker tydeligt lyden af eksplosioner, da et amerikansk spionfly blev skudt ned over Cuba i 1962.
Det caribiske ørige var omdrejningspunktet i en atomkrise mellem Sovjetunionen og USA, og den dengang 17-årige cubanske soldat var overbevist om, at hans lands undergang var kommet.
- Vi kommer til at brænde op, husker han, at han tænkte i øjeblikket.
I dag har Ruslands invasion af Ukraine fået frygten for atomkrig til at blusse op igen.
Den nu pensionerede oberst roser den diplomatiske indsats, som førte til en løsning på Cubakrisen, og han håber, at fornuften igen vil sejre.
I 1962 blev han udstationeret til en havneby. Her hørte han, mens han patruljerede på en afsidesliggende strand, et brag, højere end han nogensinde før havde hørt i sit liv.
- Jeg anede ikke, hvad det var, siger han.
Først senere fandt Larralde ud af, at lyden var to sovjetiske jord-til-luft-missiler. Det ene dræbte den amerikanske pilot Rudolf Anderson. Han blev Cubakrisens eneste dødsoffer.
Lørdag er det 60 år siden, at Cubakrisens mest intense dag fandt sted - nemlig den dag, hvor USA's daværende præsident, John F. Kennedy, gav den amerikanske flåde ordre til at oprette en blokade af Cuba.
Inden da var det blevet klart for amerikanerne, at Moskva i hemmelighed var ved at bygge affyringsramper til atomraketter i Fidel Castros Cuba.
Det fik Kennedy til at stille den daværende sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, et ultimatum: USA ville angribe Sovjetunionen, hvis de sovjetiske atomvåben i Cuba ikke blev fjernet.
Udover en flådeblokade mobiliserede USA 140.000 soldater. Fidel Castro satte selv 400.000 soldater i højt beredskab, mens han regnede med en invasion.
Den 27. oktober blev Rudolf Anderson skudt ned.
Men dagen efter nåede stormagterne alligevel til enighed efter forhandlinger. Løsningen blev en tilbagetrækning af de sovjetiske missiler mod en ophævelse af den amerikanske flådeblokade. Derudover lovede USA i hemmelighed at fjerne missiler fra Tyrkiet, når krisen var ovre.
- På et meget svært tidspunkt lykkedes det Sovjetunionen og USA at forhandle og finde en løsning på konflikten, siger Larralde.
60 år senere har trusler fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, gjort frygten for atomkrig uhyggeligt relevant igen.
- Så langt tror jeg ikke, at det når, siger Hal Klepak, som er ekspert i strategi ved Royal Military College of Canada.
- Men jeg tror, at vi er i større fare end på noget andet tidspunkt. Og på mange måder også mere i end i 1962, fortsætter han.
Den tidligere soldat Larralde håber og tror på en løsning i dag.
- Det er vigtigt at forhandle for at sikre verdensfreden. Ellers vil menneskeheden blive ved med at være i risiko for en atomkonflikt, siger han.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP