De seks efterskoleelever, der er indlagt på Rigshospitalets Hjerteafdeling, overlever, meddeler Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Personalet på afdelingen begyndte mandag sidst på dagen at bringe de seks ud af den kunstige koma, og lægerne har her til eftermiddag konstateret, at det er lykkes.
"Patienternes tilstand er stabil, og som vi kan forvente efter et intensivt behandlingsforløb. Tilstanden er ikke længere kritisk, men der er behov for at overvåge patienterne i yderligere nogle dage på hospitalet," siger overlæge Michael Wanscher, leder af hjertecentrets intensivafsnit.
De kommende dage skal der tages yderligere blodprøver og laves forskellige undersøgelser for at finde ud af, om eleverne har nogle skader - for eksempel hjerneskader - og hvor omfattende de i så fald er.
Hospitalet holder pressemøde om patienternes tilstand kvart over tre i eftermiddag.