Allan Simonsen betager ikke ligefrem dommerne i Vild med dans. Men danskerne har taget imod ham på en måde, som ingen andre er blevet modtaget før i programmets historie.

Selv om Europas bedste fodboldspiller i 1977 ikke er specielt god til at danse, så bliver han ved med at kæmpe og forsøger at mestre de små trin, og det er der en grund til, fortæller Horsens Folkeblads sportsredaktør, Tommy Poulsen.

- Allan er meget ydmyg over for alt, hvad han foretager sig. Sådan har han altid været. Han har ikke forandret sig, men været på samme måde hele tiden - også efter han fik titlen i 1977, siger Tommy Poulsen.

Allan Simonsen vil vinde, han er et konkurrencemenneske, og så er han i en fase af sit liv, hvor Vild med dans kan bruges som terapi, forklarer Tommy Poulsen, som har kendt den tidligere Vejle-spiller siden 1971.

- Et eller andet sted er der tale om, at det er en form for terapi for ham. Manden har været igennem en skidt periode, hvor han først mistede sit arbejde og bagefter sit ægteskab.

- Hvad skal han give sig til, når arbejdet og konen er væk? Datteren har han kun et par dage om ugen. Det er svært. Jeg ser det sådan, at han har fået noget nyt at gå op i, siger Tommy Poulsen.

60-årige Allan Simonsen er i øjeblikket arbejdsløs, efter han har været ansat som konceptmanager i fodboldklubben Fredericia i et par år.

Han begyndte sin karriere i Vejle Boldklub og blev allerede som 20-årig hentet til det tyske storhold Borussia Mönchengladbach, hvor han var spået en stor karriere.

Han startede dog sit udlandseventyr med at tilbringe halvandet år på bænken, men i 1974 kom vendepunktet, og spurven fra Vejle scorede hurtigt mål på samlebånd.

Det, selvom han var lille og nærmest undseelig. Men trods en højde på 165 centimeter lykkedes det ham alligevel at blive en kæmpe i europæisk fodbold.

Det er han aldrig blevet som danser i Vild med dans, men mindre kan også gøre det for danskernes kæledægge i 70'erne og 80'erne.

- Nogle siger, at han er til grin, men sådan opfatter jeg det ikke. Han har fået noget at gå op i, og den dag han er ude, vil det jo være noget, som folk vil se positivt på. Der er jo aldrig nogen, der vil sige til ham, at han var en klovn.

- Han får et tomrum, når det her stopper. Du ser så mange store fodboldspillere, der slutter deres tilværelse på en lidt kedelig måde, men her har Allan fået et indhold.

- Han kan jo ikke blive ved med at tale med folk om sit mål på Wembley, eller om at han blev årets spiller i 1977, lyder det fra Tommy Poulsen.

1977 blev Allan Simonsens år. Han førte sin tyske klub frem til finalen i den europæiske mesterholdsturnering (i dag kendt som Champions League, red.), hvor holdet blev slået af Liverpool.

Han fortsatte karrieren i Barcelona og dernæst Charlton, som han dog skiftede ud efter et halvt år til fordel for sin gamle klub, Vejle Boldklub.

Lige så hårdt Allan Simonsen kæmpede på banen, lige så hårdt har han kæmpet på dansegulvet hver fredag.

- Han følger spillets regler og har gjort, hvad han kunne for at lære at danse.

- Han kan roligt gå i Bilka uden at frygte, at nogen vil sige noget grimt til ham. Jeg havde ikke forestillet mig, at han kunne få den kultstatus, men det viser bare, hvor stort et navn han var som fodboldspiller.

- Har har ikke spillet en kamp siden 1989, så det er kun dem, der er over 30 år, der kan huske ham, påpeger Tommy Poulsen.

- Han er ydmyg, sympatisk og opfører sig pænt over for alle. Han er ukrukket og er nøjagtig den samme som før.

- Den eneste forskel på ham og andre mennesker er bare, at han var fantastisk til at spille fodbold. Og han har haft svært ved at finde et nyt ståsted. Men han kan komme styrket ud af det her, vurderer Tommy Poulsen.

I 1984 brækkede Allan Simonsen benet under åbningskampen ved EM i Frankrig. Han fortsatte dog med at spille for Vejle og indstillede først karrieren fem år efter.