Virksomheder har beredskaber, der skal tackle konfrontationen med ansatte, som er misbrugere. Men det er både svært at opdage alkoholmisbrug og næsten umuligt at tale om.
Danske virksomheder har gode erfaringer med at hjælpe medarbejdere ud af deres alkoholmisbrug. Men det kræver en grænseoverskridende indsats fra både kolleger og ledere, når en ansat skal puffes i den rigtige ædruelige retning.
“Det er bestemt ikke noget, vi bryder os om at gå ind i, det er jo meget personligt. Derfor skal man også være meget sikker, før man konfronterer en medarbejder," siger Peer Schaumburg-Müller, vicedirektør i TDC’s HR-afdeling.
Lugter af lakrids
TDC var en af de første virksomheder herhjemme, der indførte en misbrugspolitik. Nu er det noget langt de fleste arbejdspladser har, men ikke nødvendigvis handler ud fra.
Måske fordi det kan blive en tåkrummende affære, hvis man ikke har gjort forarbejdet ordentligt og er sikker på, at man har set rigtigt.
“Man opdager det ofte sent. Vi forsøger at ruste ledere, HR-medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsmænd til at være opmærksomme på faresignaler som, at man ofte kommer for sent, har mange sygedage og måske også lugter af alkohol eller lakrids, som kan overdøve lugten” siger Peer Schaumburg-Müller.
Han mener, at særligt de mange nye storrumskontorer har gjort det sværere at gå være misbruger på jobbet.
"Det er ofte sværere at gemme et misbrug i dag, fordi de fleste sidder i storrumskontorer, så man kan ikke gemme en flaske i skuffen. Men så kan man jo gå på toilettet og have den i tasken i stedet,” siger Peer Schaumburg-Müller.
Sprut i termokanden
Og den kan være svært at gennemskue.
Anne-Margrethe Overgaard, der er leder af misbrugsbehandlingscentret Majorgården, fortæller, hvor dygtige alkoholikere er til at skjule et misbrug.
“De fleste kan holde til en arbejdsdag, hvis de ved, at de kan drikke så snart de har fri. Nogle skjuler måske også noget alkohol i et skab, en termokande eller en skuffe," siger hun.
Men kollegaen kan faktisk også være alkoholiker selvom du aldrig ser ham drikke på job.
"Kan man ikke komme til at drikke, så spiser man måske benzodiazepiner for at holde nerverne i ro. Hvis du har et misbrug, kan du være meget udspekuleret med det,” siger hun.
Starter med at benægte
Hos TDC er en del af de ansatte gået til ledelsen med deres mistanke.
Det er dog sjældent, at det er kollegaen selv, der tager den ømtålelige snak.
“Vi har rustet vores ledere til den her konfrontation. De fleste starter med at benægte, at de har et problem. Men så taler man sig typisk ind på det, så kommer der en erkendelse," fortæller han.
Men langt de fleste er glade for samtalen bagefter.
"Langt de fleste kan se, at her er der en chance, som jeg hellere må gribe," siger Peer Schaumburg-Müller, der også er klar med et ultimatum, hvis problemet ikke bliver erkendt.
Årelang fortvivlelse
Det er det ultimatum, som, ifølge misbrugseksperter, får de fleste til at indse, at de er færdige, hvis de ikke tager imod et behandlingstilbud fra chefen.
“Jeg klapper altid i mine små hænder, når en virksomhed ringer til os. For det er ofte sidste station, sidste udvej. Forinden har der været årelang fortvivlelse derhjemme, hvor familien måske har forsøgt at gøre noget. Men når man så pludselig skal stå til ansvar over for sin arbejdsplads, så sker der noget. Virksomheder kan løfte et kæmpe socialt ansvar her,” siger Søren Skensved.