Unge kan så let som ingenting få fingrene i stoffer - og det får nu skylden for den stigende vold blandt unge.
Det skriver Politiken.
- Aldrig før har der været så meget hash og andre stoffer som ecstasy på gadeplan som nu. I dag er det meget nemmere at købe en pille og hash, end det er for børn og unge under 18 år at købe en ramme øl i butikkerne efter klokken fire", siger Søren Thide, der er projektleder i det socialpædagogiske projekt Plan B, til Politiken.
Han tilføjer, at alle de unge han har set i voldsstraffesager, har været påvirket af stoffer eller alkohol.
Og politiassistent Allan Jacobsen fra Aalborg Politis Ungegruppe bekræfter tendensen.
- Så enkelt er det. Det hænger sammen. Det dur altså ikke, at vi ser børn i 12-13-års alderen, der går fulde og påvirkede rundt i gaderne om aftenen. Så er det, at volden opstår. Når de unge er påvirkede, skal der intet til, før de tænder af, det kan bare være et enkelt blik, siger han til avisen.
Antallet af dømte voldstilfælde blandt unge under 18 år de seneste tre år steget fra 922 til 1.221.