Få artiklen læst op her:

Ali Hussam er en eftertragtet mand. Den 26-årige glarmesterelev og vinder af DM i Skills for glarmestre 2018 er sikker i sin sag:

- Der er en masse forskellige virksomheder rundt omkring, som mangler svende. Så mine jobmuligheder er rimelig gode.

Og faktisk har den unge håndværker noget at have selvtilliden og optimismen i, for ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd så kommer Danmark til at mangle op mod 70.000 faglærte arbejdere frem mod 2025.

Den store mangel på faglært arbejdskraft kan allerede nu mærkes hos glarmestrene. Det fortæller Lars Mikkelsen, der er uddannelseschef for glarmesteruddannelsen på EUC Nordvestsjælland, som er det eneste sted i landet, der tilbyder uddannelsen som glarmester.

- På EUC Nordvestsjælland oplever vi, at glarmestervirksomheder over hele landet higer efter lærlinge. Glarmesteruddannelsen er på Undervisningsministeriets fordelsliste, som betyder, at det er en erhvervsuddannelse, hvor der er gode muligheder for praktikpladser og gode jobmuligheder efterfølgende. Og der er ingen tegn på, at det ændrer sig i de kommende år, siger han.

Pisk og gulerod skal sikre læreplads til alle

Den store efterspørgsel på elever inden for glarmesterfaget betyder, at der ikke er en eneste elev i skolepraktik på uddannelsen. De er alle sammen i ordinær virksomhedspraktik.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der store forskelle mellem de forskellige uddannelsesområder i forhold til indgåede praktikaftaler med virksomheder. På merkantiluddannelserne mangler eksempelvis 2.500 elever en læreplads i en virksomhed.

Derimod mangler kun få elever en læreplads inden for bygnings- og brugerservice, mens fag som brolægger, receptionist, køletekniker og altså glarmestre er på Undervisningsministeriets fordelsliste, hvor der skulle være bedre praktikmuligheder.

Hos 3F, hvor Ali Hussam er organiseret, vil man den skævvridning på arbejdsmarkedet til livs. Her kæmper man for, at alle elever får en læreplads. Det fortæller Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.

- Vi i 3F har sat spot på det her for at sikre, at alle kan få en praktikplads. For at løfte den ambition lavede vi en trepartsaftale med regeringen og arbejdsgiverne i efteråret, hvor der er en gulerod i form af penge til de virksomheder, der tager elever og laver praktikpladser, siger han og fortsætter:

- Omvendt får dem, der ikke tager elever, men har faglærte gående, pisk og de kommer til at betale. Det tror jeg faktisk kommer til at virke rigtig godt. Ellers må vi skrue på et par knapper, så det bliver endnu mere pisk og gulerod, siger Søren Heisel.

Danmarksmester vil have flere kvinder

I forbindelse med erhvervsskolereformen fra 2015 lavede regeringen og resten af Folketinget med undtagelse af Enhedslisten ellers en målsætning, der lød på, at mindst 25 procent af afgangseleverne fra 9. og 10. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020.

I dag – tre år senere, og to år fra deadline, er vi stadig seks procentpoint fra 25-procentsmålsætningen. Faktisk lever kun 19 ud af landets 98 kommuner lige nu op til målsætningen.

Hvis regeringens og forligspartierne vil nå deres mål i 2020, ligner pisk og gulerod dermed et nødvendigt middel over for virksomhederne, hvis de skal tage flere lærlinge.

Imens kan man med fordel skæve til Undervisningsministeriets fordelsliste for at se, hvor de gode praktikpladsmuligheder er.

Lige nu er der otte opslag efter glarmesterelever på praktikpladsen.dk, blandt andet hos Glarmestre Snoer Og Sønner, hvor man også søger en ny lærling. Her er Ali Hussam klar med en opfordring til de unge:

- Vi mangler glarmestre, og vi mangler kvinder i faget. Det synes jeg er en skam, fordi man er rimelig sikker på en læreplads. Vi har løftegrej og forskellige redskaber som kan bruges, så det er altså ikke sådan, at vi går og slæber os selv ihjel. Jeg synes altså, at folk skal prøve det, så bare spring ud i det, siger Ali Hussam.

Tilmelding til en erhvervsuddannelse kan gøres gennem optagelse.dk.

Ovenstående indhold er sponsoreret