Algeriets efterretningschef, Athmane Tartag, er blevet fjernet fra sin post.
Det rapporterer den private tv-station Ennahar.
Tartag var en allieret til præsident Abdelaziz Bouteflika, som har været mål for store demonstrationer i landet.
Tartags afgang finder sted dagen efter, at landets magtfulde militær forsigtigt fik lempet Bouteflika ud af sit embede. Håbet er, at det vil stoppe de store demonstrationer i hovedstaden Algier og andre byer.
De har stået i adskillige uger og samlet millioner af mennesker. Demonstranterne har krævet demokratiske reformer og et stop for den aldrende og svækkede Bouteflikas autoritære styre.
Algeriet ledes nu i stedet af et forretningsministerium. Det ventes ikke at udløse protester.
Det er meningen, at der skal være valg om cirka tre måneder. Og der er ingen afløser i syne fra det gamle regime.
Bouteflika blev første gang valgt som præsident i 1999. Efterretningstjenesten har været berygtet for at slå ned på modstandere af præsidenten
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.