En algerisk mand er ved en domstol i Skotland dømt skyldig i at finansiere terrorisme i forbindelse med en selvmordsbombe i Stockholm i 2010.
Nasserdine Menni, hvis alder ikke er oplyst, overførte penge til Taymour Abdulwahab, som senere udløste sin selvmordsbombe blandt folk på juleindkøb i den svenske hovedstad den 11. december 2010.
Men nævningene fandt det ikke bevist, at Menni havde til hensigt at dræbe menige svenskere.
- Dommer, jeg takker dem for det skotske retsvæsen, sagde han, da han forlod retssalen.
Han blev i tilgift dømt for for at have overtrådt Skotlands indvandrerlovgivning og for at have svindlet med bistandshjælp.
Han er dømt skyldig i under falsk identitet at have overført 60.000 svenske kroner til Abdulwahabs bankkonto.
Den kraftige bombe i Stockholm, der var anbragt i en en bil, dræbte den svensk-irakiske bombemand. Kun to forbipasserende blev lettere såret.
Svensk politi antager, at bomben gik af for tidligt, mens Abdulwahab var ved at stige ud af bilen.
Straffen til Meni vil blive udmålt den 27. august.
/ritzau/AFP