Alexandra Emiliah – hvem er nu det? Jo, det er såmænd den tidligere prinsesse og nuværende grevinde, der har fået en tilføjelse til sit navn.
Det skriver Se og Hør.
Ifølge ugebladet har prins Joachims 59-årige ekskone været et smut forbi numerologen for at få et navn, der passer hende bedre. Og det er altså blevet til ”Emiliah”.
Der er ikke bare tale en modedille – navnet er blevet ændret helt officielt på Folkeregistret.
Da den nuværende grevinde i sin tid kom til Danmark, hed hun Manley til efternavn. Det forsvandt i forbindelse med giftermålet med Joachim og da parret senere skilt, blev titlen som prinsesse skiftet ud med Grevinde af Frederiksborg.
Numerologi forsøger ifølge Wikipedia at fastslå sammenhænge mellem bogstavskombinationer (oftest navne) og disses positive eller negative valør afgjort på grundlag af talberegninger.