Men vinderne af konkurrencen blev tre unge fyre fra Vejle Teknisk Gymnasium, som havde opfundet et særligt plaster for parfumeallergikere. Et plaster der gør, at man kan lugte af sin yndlingsparfume, selvom man ikke kan tåle den.
- Det her er vi virkelig glade for. Det betyder jo, at vores plaster kommer på hylderne i butikkerne, siger salgs- og marketingschef i firmaet Sentiv Søren Aamand håbefuldt.
Han er en af to ansatte på 19 år, der i samarbejde med direktøren Roy Lemminger på 17 år har udviklet de nye plastre. Sentiv er netop nu ved at forsøge at få patent på deres produkt.
En anden rigtig god ide kommer fra firmaet Innocare som har opfundet en papirUnge opfinderebeholder til toilettet, der vil gøre det nemmere for sygeplejesker at få afføringsprøver fra patienterne.
- Vi har oplevet på en messe, at to pensionerede sygeplejesker var lige ved at give os et knus af lykke over vores opfindelse. For det ville gøre livet meget nemmere for sygeplejeskerne, mente de, siger Christian Erfort som er en af fire handelsskoleelever fra Århus Købmandsskole, der grundlage Innocare.
Andenpladsen i konkurrencen gik til firmaet ICE Com, der laver engangsstøttebind til sportsskader. Tredjepladsen gik til firmaet MUWO I/S, der designer armbånd.