46 år er ingen forhindring for se godt ud.
Den tidligere danske prinsesse Alexandra giver den som model i den nye udgave af ALT for damerne, skriver B.T.
Her er eksprinsessen i forbindelse med et interview blevet fotograferet i seneste skrud og fuld makeup.
"Grevinde Alexandra er altid superfotogen. Hun er meget nem at arbejde med foran et kamera," fortæller chefredaktør på ALT for damerne, Camilla Frank, til B.T.
Selv om Alexandra endog selv har haft medbestemmelse på sin påklædning på billederne, er hun alligevel blevet behandlet som alle andre og har ikke fået penge for billederne.
"Vi gør altid vores bedste for, at de mennesker, der stiller op til interview tager sig bedst muligt ud."
"Det er selvfølgelig også tilfældet med Grevinde Alexandra. Men grevinden har også selv en mening om, hvad der klæder hende, så vi har udvalgt tøjet sammen," forklarer Camilla Frank.
Kilde B.T.