Der har siden Alexandras bryllup med Martin Jørgensen været mange spekulationer om en lille ny i villaen på Svanemøllevej.
For allerede ved brylluppet åbnede Alexandra kryptisk for muligheden med et smilende "hvem ved" på spørgsmålet om en familieforøgelse stod for døren. Og siden er hendes mave blevet observeret med stor opmærksomhed.
Men ifølge ugebladet HER&NU er babydrømme ikke en del af 43-årige Alexandras liv lige nu. Hun har nemlig igen kastet sig over en karriere i forretningsverdenen - en karriere, der slet ikke er forenelig med bleskift og amning.
Alexandra er nemlig blevet bestyrelsesmedlem i det shweiziske medicinalfirma Ferring Pharmaceuticcal, og det indebærer mange og lange udlandsrejser.
Derfor er Martin også tvunget til at blive hjemme, hvor han som papfar for prins Nikolai og Felix trækker en stor del af det daglige læs.
Mors fravær på hjemmefronten er nok ikke til stor gene for de to små prinser, som lige siden starten på forholdet mellem 29-årige Martin Jørgensen og grevinde Alexandra har været helt vilde med deres papfar, som unægteligt er en større del af de to små drenges liv end prins Joachim, der til daglig befinder sig på Schackenborg i Sønderjylland.
Martin har dog ifølge ugebladet måtte indkalde assistence i pasningen fra sin mor og far, da han udover at passe børn også skal passe sit arbejde.
Efter Alexandras skilsmisse fra Joachim er der nemlig skåret alvorligt ned i økonomien, så blandt andet barnepigernes timer i hjemmet er stærkt begrænsede.
Til gengæld virker Alexandra utrolig glad og tilfreds med sin tilbagevenden til det hektiske arbejdsliv, som hun forlod i Hong Kong for at blive prinsesse i Danmark.
Spørgsmålet er så, hvor tilfreds Martin er med denne beslutning. Han har nemlig tidligere givet udtryk for, at han gerne vil stifte sin egen familie, da han ikke selv har kontakt til den datter, han blev far til i sine teenageår.