I samarbejde med Mia L. Christensen
Grevinde Alexandra holder sig væk fra stemmeboksen i dag.
Selv om den tidligere prinsesse i forrige uge lod forstå, at hun overvejede at benytte sin stemmeret ved tirsdagens valg, så bliver hun hjemme på sofaen.
I en mail til Avisen.dk skriver Alexandras privatsekretær, Julie Vibe Michelsen, følgende:
- Af hensyn til grevindens børn, som hører til Kongehuset, har grevinden valgt ikke at benytte sig af adgangen til at stemme ved valget.
Selv om medlemmerne af Kongehuset har stemmeret, er der ikke tradition for, at de bruger den.