I et interview med Alt for damerne fortæller grevinde Alexandra, at sønnerne Nikolai og Felix ikke måtte se deres far, prins Joachim, da han i sommers blev ramt af en blodprop.
- Han lå på intensiv i dagene efter operationen, og på grund af corona var det kun Marie, der måtte besøge ham, fortæller grevinde Alexandra, og tilføjer at sønnerne dog talte i telefon med deres far.
Prins Joachim blev i juli ramt af en blodprop i hjernen, kun et par dage efter prins Felix var fyldt 18 år. Og selvom Alexandra og prins Joachim har været skilt siden 2005 ramte det grevinden hårdt.
- Det er voldsomt at opleve, at en af ens nærmeste bliver ramt af alvorlig sygdom, og det går virkelig op for en, hvor vigtigt det er, at vi er der for hinanden og passer godt på hinanden, lyder det fra grevinden.