En lille bule på Alexandras mave har de seneste uger været genstand for utallige diskussioner på ugebladenes redaktioner og ved middagsbordene i mange danske hjem.
Er den tidligere prinsesse gravid, eller har hun blot lagt sig lidt ud?
Nu tager Alexandra bladet fra munden. Hun afviser pure, at hun venter barn.
- Jeg er godt og grundig træt af at høre om den bule, jeg skulle have på maven, siger hun til ugebladet Her & Nu.
Alexandra blev i marts gift med lydmanden Martin Jørgensen. Hun har drengene Nikolai på syv år og Felix på fire år med prins Joachim.