Alex Rasmussen måtte torsdag afgive førertrøjen i det lille tyske etapeløb Bayern Rundfahrt.
Den danske Garmin-Sharp-rytter havde det svært på den kuperede 2. etape og var ikke med fremme, da løbet blev afgjort i en spurt.
Daryl Impey fra Orica-Greenedge vandt etapen, og sydafrikaneren overtager samtidig Rasmussens førertrøje.
Alex Rasmussen kørte sig i førertrøjen, da han vandt 1. etape i en massespurt. Etapesejren var danskerens første triumf, efter at han i foråret vendte tilbage efter lang tids karantæne på grund af rod i sine whereabout-oplysninger.
Bayern Rundfahrt hører ikke til blandt sportens helt store løb på World Touren, men er en del af Europe Tour.
/ritzau/