På emballagen er billeder af friske jordbær og æbler.
Men supermarkedskæden Aldis mysli indeholder ingen af delene.
Tværtimod er myslien fyldt med fedt og sukker. Det er vildledning af forbrugerne, mener forbrugerminister Eva Kjer Hansen (V).
»Det er en åbenlys sag for Fødevarerstyrelsen,« siger hun til Børsen.
Også på andre måder gør Aldis morgenmadsprodukter sig uheldigt bemærket. Produktet Nougat Bits, der markedsføres direkte til børn, er således fyldt med sukker.