Al-Qaeda er angiveligt i gang med at forberede terrorangreb af samme kaliber som det afværgede forsøg i Heathrow, London, i august, der skulle ramme transaltantiske fly.
Terrornetværket skulle netop nu planlægge flere terrorangreb mod tog- og flytransport i Europa i den travle feriesæson i julen, rapporterer CBS News.
Informationerne kommer fra arabiske- og andre efterretningstjenester og er baseret på afhøringer af al-Qaeda-mistænkte, der for nyligt forlod Afghanistan og Pakistan.
»Én mistænkt fortalte, at man allerede har foreberedt og lagt planer for at gentage forsøget i Heathrow. Det er nu et spørgsmål om at handle. Al-Qaedas strategi forekommer at øge presset i Europa«, siger en anonym arabisk embedsmand.
Rapporten kommer, efter at Eliza Manningham-Buller, chefen for den britiske sikkerhedstjeneste, MI5, fredag advarede om, at op mod 30 terrorangreb mod Storbritannien forberedes netop nu.
Manningham-Buller sagde også, at det ikke kan udelukkes, at terrorister kunne bruge nukleare og kemiske våben, hvilket på nuværende tidsounkt ville være katastrofalt eftersom Danmarks atomberdskab er i bund og under udvikling for at tilpadses de stiigende terrortrusler.