Klædt i hvid turban og klædedragt opfordrer Osama bin Ladens højre hånd i en ny video til at udføre flere terrorangreb mod vestlige interesser.
- Vinden blæser – om Gud vil – mod Washington, siger Ayman al-Zawahiri i videoen, der blev lagt ud på en islamisk hjemmeside i går.
Zawahiri regnes som al-Qaedas leder i Irak, og terrorforsøgene i London og Glasgow har formentlig forbindelse til netop al-Qaeda i Irak.
I videoen nævner Zawahiri intet om sagerne i Storbritannien, så det er derfor sandynligt, at videoen blev indspillet for længere tid siden. USA har udlovet en dusør på 25 millioner dollar for Zawahiris hoved.