Amerikanske hackere har fundet sammen om en fælles fjende. Terror-netværket Al-Qaeda.
Adskillige hjemmesider med forbindelse til Al-Qaeda er på det seneste gået ned på grund af hackerangreb, skriver Spiegel Online
Det har ellers været svært at lukke Al-Qaedas hjemmesider på trods af, at de fleste af udbyderne er amerikanske. Lige så snart en udbyder lukker en hjemmeside ned, dukker den nemlig op hos en anden.
Al-Qaeda-eksperten hos Spiegel Online, Yassin Musharbash, har fået fat i en meddelelse fra Al-Qaeda-gruppen Den Islamiske Stat Irak, som tidligere har offentliggjort henrettelser af officerer fra den irakiske hær.
I meddelelsen skriver en medieminister, at der er tale om angreb mod den hellige krigs hjemmesider.