Der var måske ikke champagne i glassene i Dubai onsdag, men stolte var de, da den populære tv-station al-Jazeera begyndte med at sende døgnet rundt på engelsk ? såvel som på arabisk.
Klokken 15 lokal tid blev første udsendelse sendt, og det var præcis ti år efter, at stationen sendte for første gang overhovedet i 1996. Al-Jazeera har om nogen været med til at sætte dagsordenen nyhedsmæssigt blandt millioner er arabisktalende i Mellemøsten og bliver derfor ikke uden grund ofte kaldt for Mellemøstens CNN. Forhåbningerne til den nye al-Jazeera International er, at europæerne vil vænne CNN og BBC World ryggen. I første omgang vil omkring 80 millioner kunne modtage al-Jazeera International, der ligesom sin moderkanal er ejet af kongefamilien i Qatar, der ligger i den periske golf.