Debatten om klima-ændringer ligger øverst på den politiske dagsorden verden over - og nu ser det også ud til at en miljø-forkæmper vinder årets præstigefyldte Nobels Fredspris.
Favoritten til årets pris er således den tidligere vicepræsident, Al Gore, der de seneste år har kæmpet for at sætte fokus på konsekvenser af den globale opvarmning.
Det vurdere iagttagere fra International Peace Research Institut i Oslo overfor Reuters.
- Jeg tror, de er de sandsynlige vindere i år. Det vil være meget fristende for Nobelpris-komitteen at kåre to nordamerikanere - den ene som repræsenterer kampen for at gøre opmærksom på klimaforandringerne og den anden, som repræsenterer ofrene for netop klimaforandringerne, siger instituttets direktør Stein Tønnesson til Reuters.
Årets prisuddelling finder sted 12. oktober i netop Norges hovedstad. Her er Al Gore indstillet sammen med den canadiske eksimo-aktivist Sheila Watt-Cloutir, som arbejder for at skabe opmærksomhed omkring klima-ændringernes betydning for de aktiske folk.
Al Gore står bag den Oscar-vindende dokumentar-film En ubekvem sandhed , som sidste år var en biografsucces i blandt andet Danmark.