Det var varmt ved lejrbålet foran Folkets Hus, hvor 100 støtter af Ungdomshuset var samlet. Indenfor lagde aktivister planer for de næste par dages demonstrationer.
Henover bålet lyder det:
-TV 2 varsler brostensregn.
Det fortæller Nyhedsavisens journalist Leny Malascinski.
Hun talte med en af de unge, der har været med til at demonstrere. Han har været på besøg i Ungdomshuset én gang før. Det var til økologisk havefest.
- Jeg kastede ikke selv med sten, for det synes jeg er noget skidt. Der er ingen grund til, at folk kommer til skade, men hvis du trænger dyr op i en krog bliver det aggressivt, siger Christian J., der giver Borgerrepræsentationen og Faderhuset ansvaret for urolighederne.
-Jeg vil se modstand, men jeg vil ikke se, at folk slås ihjel eller kommer alvorligt til skade. Der skal ikke dø nogen i det her. Det er mursten og millioner ikke værd, sagde han.