Sangen har fået den dramatiske titel 'Blood Into Gold', og Akon debuterede med sin sang i FN-bygningen i New York ved onsdagens ceremoni i anledning af den internationale dag for ofre for slaveriet.
Akon, hvis rigtige navn er Aliaune Thiam, er født i USA, men har tilbragt en del af sin ungdom i Senegal, og han er glad for at kunne bidrage til den gode sag.
"Det er meget vigtigt for mig, fordi det var slaverne som åbnede døren for mig. At se, hvor langt vi er kommet, gør mig beæret, og jeg vil gøre min del for at sprede budskabet," siger sangeren til BBC.
Overskuddet fra sangen går til en organisation, som arbejder for at informere om og sætte en stopper for menneskehandel.