Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAU EKSTRA ****
Et stigende antal danskere, der har brugt mange år på at tage en universitetsuddannelse, bliver ansat på midlertidige kontrakter og har ikke de samme rettigheder som fastansatte, viser undersøgelser.
Projektansatte akademikere på kanten af arbejdsmarkedet bliver sjældent hørt, men i en ny forskningsbaseret bog kommer nogle af dem til orde. Det skriver Videnskab.dk.
Bogen ‘Prekarisering og akademisk arbejde’, som netop er udkommet, bygger på den første kvalitative forskning i, hvordan det går danske universitetsuddannede, der ikke får en fastansættelse, men må nøjes med korte, tidsbegrænsede kontrakter.
En af de akademikere, forskerne har interviewet, føler sig nogle gange røvrendt, fordi arbejdsgiverne sætter et fast job i udsigt, men alligevel bliver ved med at forlænge hende på tidsbegrænsede kontrakter:
»Jeg har jo prøvet flere gange det her med at blive forlænget igen og igen. Jeg har jo så været heldig, at de er kommet og har sagt: Vi har så meget arbejde, så må vi jo forlænge dig,« fortæller Jannie i den nye bog.
Hun arbejder som konservator og udtaler sig anonymt.
»Men hov, siger de så, så er det jo tredje gang, og så skal vi jo fastansætte dig, og så bliver man vildt lykkelig, indtil man så får at vide, at nej, det kan vi ikke alligevel. Men hvis du nu går hjem og er ledig i en måned, så kan vi ansætte dig igen. Jeg må sige, man føler sig lidt røvrendt,« fortsætter hun.
De interviewede er bange for, at deres faglige udvikling går i stå, og at det skader deres karriere, at de har så mange korte ansættelser.
»Tid er kostbar i vores samfund, og de interviewede oplever, at de ikke har kontrol over den. De har ikke mulighed for at planlægge fremtiden. Når man ikke har kontrol over tiden, ryger selvbestemmelsen over eget liv, oplever de,« siger Janne Gleerup, der forsker i arbejdsliv på Roskilde Universitets Institut for Mennesker og Teknologi og er medforfatter til bogen.
»Usikkerheden og uvisheden går igen blandt de interviewede, som konstant overvejer: ‘Hvordan skal jeg spille mine kort? Burde jeg have søgt det der job?’ De skal hele tiden være på forkant, og det giver et stort psykisk pres,« fortsætter hun.
Akademikerne, som er blevet interviewet af forskerne, er alle en del af en samfundsgruppe, som er blevet døbt prekariatet af den britiske økonom Guy Standing.
Prekariatet er en sammentrækning af ordene prekær, der betyder usikker, og proletariat, som er mennesker, der i et kapitalistisk samfund er afhængige af at sælge deres arbejdskraft.
I bogen ‘Prekarisering - og akademisk arbejde’ opfordrer forfatterne til, at vilkårene for midlertidige ansatte kommer på dagsordenen hos politikere og fagforeninger.
»Fagforeningerne bør snakke sammen og finde nogle fælles strategier. Prekarisering rammer alle faggrupper, så de enkelte organisationer kan vinde meget ved at arbejde sammen,« siger Janne Gleerup.
Prekariatet: Vor tids underklasse lever i konstant utryghed
https://videnskab.dk/kultur-samfund/prekariatet-vor-tids-underklasse-lever-i-konstant-utryghed
Borgerløn er ikke løsningen på øget ulighed
https://videnskab.dk/kultur-samfund/borgerloen-er-ikke-loesningen-paa-oeget-ulighed
https://videnskab.dk/kultur-samfund/prekaere-akademikere-lang-uddannelse-er-ikke-garanti-for-fastansaettelse
Redaktionel kontakt:
Vibeke Hjortlund
tlf.: +4540507765
e-mail: vh@videnskab.dk
Videnskab.dk