Lucas Andersen er lørdag stødt til landsholdet, der på tirsdag skal følge op på 3-1-sejren over Serbien i en venskabskamp mod Rumænien.
Hvis den 20-årige nordjyde får spilletid vil det være debut. For et år siden var der sikkert ikke mange, der havde spået, at han allerede nu ville stå i den position. Dengang kæmpede han for bare at komme på holdet i Ajax Amsterdam.
- Jeg skal ind og vise mig frem og vise, hvorfor jeg er blevet udtaget. Jeg skal føre mit spil fra Ajax videre, siger Lucas Andersen før sin første træning med landsholdet.
Den tidligere AaB-spiller fortæller, at modgangen i Holland har gjort ham stærkere. Venstrekanten er blevet stærkere fysisk, har hævet sit bundniveau og tør nu også at være udfordrende i alle kampe.
- Jeg har haft en lang proces, hvor jeg har været uden for holdet i Ajax. Jeg har måske skullet arbejde endnu hårdere. Jeg har brugt meget tid for mig selv og i styrkerummet. Alle de ting har gjort mig stærkere.
- Når jeg har en lille nedtur nu, så kommer jeg hurtigere over det. Så falder jeg ikke under en vis grænse.
- Den tillid, jeg har fået af Frank de Boer giver mig tryghed på banen til at vise mit spil. Jeg føler ikke længere, at det er knald eller fald, hvor jeg risikerer at ryge ud, siger han.
Ud over Lucas Andersen er FC Nordsjællands Anders Christiansen blevet efterudtaget til årets sidste landskamp, efter at flere spillere har forladt lejren.
Christian Eriksen og Andreas Bjelland stod i øvrigt over lørdagens træning i Bukarest.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.