»Jeg har læst nogle artikler i denne her uge om aids, men ellers er det meget lang tid siden, jeg sidst hørte noget overhovedet. Det er ærgerligt, for det er nogle gode kampagner, der tidligere har kørt. Jeg synes det var godt, den måde de fjernede tabuet fra emnet.«
Sidse Le Fevre, 21 år, studerende.
»Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt om en kampagne. Det er ikke godt, for så glemmer de unge mennesker jo at beskytte sig. Det er især kondomet, det kniber med, tror jeg.«
Lita Sørensen, 39 år, lagerarbejder
»Det er mindst 10 år siden, jeg har hørt om en kampagne. Det har ikke været særligt synlig herhjemme. Det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på det.«
Kim Nielsen, 28 år, studerende
»Uha, når du siger aids-kampagne kommer jeg til at tænke på Kim Schumacher. Og han er jo død for ret mange år siden! Har der været noget siden?«
Stine Knudsen, 31, journalist