Den kontroversielle imam Ahmed Akkari skal optræde på Roskilde Festivalen. Det bliver dog ikke som sanger eller musiker, men som debattør, skriver jp.dk.
Det sker på Spoken Word-scenen, hvor han skal deltage i en debat om ytringsfrihed sammen med blandt andet Mona Sheikh, tidligere medlem af de Radikales hovedbestyrelse og nuværende debattør og Tanwir Ahmed, der er tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation for de Radikale.
Ahmed Akkari blev for alvor landskendt under Muhammed-krisen, hvor han angreb den danske stat i mellemøstlige medier.
Udover Akkari byder Spoken Word-scenen også på optræden fra filmmanden og forfatteren Jørgen Leth, der vil læse digte op akkompagneret af Abdullah S jazzmusik.