I det, der mest af alt ligner en ønskeseddel, fremfører den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad sine forhåbninger til USA?s fremtidige politik.
Ahmedinejad har skrevet et brev til det amerikanske folk og opfordrer det til at lægge pres på landets ledelse, så USA trækker sine tropper ud af Irak, standser den »blinde støtte« til Israel og genovervejer landets »illegale og amoralske« handlinger i kampen mod terror.
I brevet, der blev onsdag offentliggjort i FN?s hovedkvarter i New York, advarer præsidenten desuden de amerikanske demokrater om, at de kan tabe valget i 2008, hvis ikke de ændrer amerikansk politik.
En talsmand fra det amerikanske statsministerium, Tom Casey, kalder brevet et »PR-stunt« fra Teheran og nægtede at »værdige« den iranske præsidents anklager mod USA?s præsident Bush »med et specifikt svar«, skriver CNN.