Som del af opfølgningen på Strategien for Danmarks digitale vækst og den politiske aftale herom, er der derfor igangsat en række initiativer, der skal gøre erhvervsrettet regulering mere agil og tilpasningsdygtig til et samfund i hastig forandring. Det skal undgås, at danske virksomheder med nye digitale forretningsidéer bliver unødigt forsinkede på deres vej til markedet.Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
"Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden. Det er en styrkeposition, vi skal udnytte til at fastholde og tiltrække de virksomheder, der skal skabe morgendagens vækst og arbejdspladser.

Vi skal i Danmark skabe reguleringsmæssige rammer, der både sikrer, at virksomhederne ikke hindres i at udnytte de nyeste digitale muligheder til at skabe nye forretningskoncepter og vækst - og at det samtidig sker på de betingelser, som er ønskelige i det danske samfund."
Fra den 1. juli 2018 er det obligatorisk for myndigheder at vurdere, om ny erhvervsregulering understøtter virksomhedernes muligheder for at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller - samtidig med, at reglernes overordnede formål og beskyttelseshensyn fastholdes. Danmark er blandt de første lande i verden til at arbejde så systematisk med fremtidssikret regulering.FaktaRegeringen indgik den 26. februar aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre Aftale om initiativer for Danmarks Digitale Vækst.Som en del af aftalen indgår initiativet om agil erhvervsrettet regulering (initiativ 5.1).Aftaleparterne er enige om at styrke virksomhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, der skaber værdi for både virksomhederne og for samfundet. Der gennemføres følgende indsatser:
Fra 1. juli 2018 skal det være obligatorisk for myndigheder at vurdere, om erhvervsrettet regulering understøtter virksomhedernes muligheder for at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller samtidig med, at lovens overordnede formål og beskyttelses-hensyn fastholdes. For at imødekomme dette er aftaleparterne enige om 5 principper, som lægges til grund for lovarbejdet og følges ved indgåelse af politiske aftaler:

Muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller. Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at nye forretningsmodeller kan realiseres, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier, samtidig med at væsentlige samfundsøkonomiske og beskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses.

Mere enkel og formålsbestemt. Et klart fokus på formål frem for krav til proces kan forbedre virksomhedernes mulighed for innovation. Ny regulering bør i det omfang, det er muligt, undlade detaljerede krav og specifikke beskrivelser, der gør det vanskeligt for virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller.

Teknologineutral. Det skal vurderes, om ny regulering kan understøtte, at virksomhederne kan følge med i den teknologiske udvikling, bl.a. ved at undlade at stille krav om anvendelse af specifikke teknologier eller løsninger som en forudsætning for at overholde lovens formål.

Helhedstænkende. Myndigheder skal i det omfang, det er muligt, sikre sig, at ny regulering tager højde for, om der er et samspil med andre reguleringsområder, som har betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologier og forretningsmodeller.

Sikrer brugervenlig digitalisering. En god digital udmøntning af ny regulering er vigtig for virksomhedernes møde med det offentlige. Ny regulering skal, hvor relevant, indeholde en beskrivelse af, hvordan erhvervsrettede digitale løsninger gøres brugervenlige for at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed.

Erhvervsministeriet får til opgave at følge op på myndighedernes vurdering af principperne i tilknytning til ministeriets arbejde med screening af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved erhvervsrettet lovgivning.

Det tværgående samarbejde mellem myndigheder styrkes ved oprettelse af én indgang for nye forretningsmodeller, så det er let og ligetil for virksomheder at henvende sig og få svar, hvis de er i tvivl om gældende regler. Virksomheder kan allerede nu henvende sig via nyeforretningsmodeller@erst.dk, og fra 1. november få mere information og vejledning på www.nyeforretningsmodeller.dk.

Der gennemføres på relevante områder nabotjek, om eksisterende erhvervsregulering er tidssvarende ift. nabolandes regulering.

Der gives bedre muligheder for forsøg på områder, hvor der allerede nu tegner sig et potentiale for, at virksomheder finder nye digitale løsninger, som kan være til gavn for fx forbrugere, miljøet eller samfundet.