Af Jakob Melgaard
jame@avisen.dk
@BRØD MED INDRYK:Daniel Aggers fodboldstølver fra finalen i Champions League er blevet sat til salg på nettet. Pengene fra salget skal gå til velgørenhed.
Den unge fodboldkomet har længe været ambassadør for velgørenhedsprojektet Engodsag.dk, og nu har han altså selv valgt at give et konkret bidrag.
Støvlerne vil oven i købet være signerede af Daniel Agger selv, og er således et fint minde om Champions League-finalen i Athen mellem AC Milan og Liverpool FC.
På www.engodsag.dk kan man finde links til auktionen. Auktionen har været i gang siden i morges og højeste bud er i skrivende stund 7.600 kroner. Auktionen lukker om 10 dage og overskuddet fra vinderbuddet vil blive ligeligt fordelt mellem 115 hjælpeorganisationer.
Og når nu man ikke selv kan få lov at spille med i Champions League-finalen, så må man da sige, at Daniel Aggers støvler lugter lidt derhenad.