Forvirringen omkring det danske mål var total i går eftermiddags, da Danmark lukkede et australsk mål ind.
Selv om Daniel Agger stod i feltet, formåede han ikke at forhindre Josh Kennedy i at bringe Australien foran 1-0.
Heller ikke keeperen Stephan Andersen fik sat hænderne på bolden.
"Jeg overvejer, om jeg skal gå ud. Men jeg råber til Agger, at han skal tage duellen op," lyder det ifølge eb.dk fra Andersen.
Den melding hørte Agger ikke, og han giver i stedet målmanden skylden for målet.
"Det hører jeg ikke. Han skal bare komme ud og gribe bolden. Når den hopper så højt inde i feltet, skal Stephan bare komme ud og tage den. Sådan er det," raser Daniel Agger.
Der blev ikke sat flere bolde i nettet, og Danmark måtte forlade banen med et nederlag.
Danmark spiller den første VM-kamp mod Holland den 14. juni.