Daniel Agger var med hele kampen, da Liverpool hjemme på Anfield Road vandt 2-0 over mestrene fra Chelsea. Her var holdt danske Daniel Agger Didier Drogba i kort snor, og samtidig var et reservespækket og svagtspillende Chelsea-forsvar gavmilde i den anden ende. Med både Carvalho og John Terry ude var det op til Ferreira og Essien at holde Liverpools angreb fra at lave mål. Men det gik galt allerede efter tre minutter, hvor lange Peter Crouch uhindret fik lov til at heade Dirk Kuyt fri til scoring i en situation, hvor Ferreira ikke så godt ud. Allerede efter 19 minutter blev kampen afgjort, da Pennant scorede et brag af et langskudsmål, der slikkede overliggeren på vej ind. Det var godt udført, men Pennant fik både tid og plads til sin afslutning. I anden halvleg kom Chelsea længere frem på banen uden at blive rigtigt farlige og Liverpool var tættest på yderligere scoring, da John Arne Riise var milimeter fra at score årets mål med et skud på overliggeren fra cirka 35 meters afstand.