AGF vandt søndag 2-0 hjemme mod AaB i Superligaen, og dermed avancerede aarhusianerne i jagten på Europa League-kvalifikation.
Med et samlet 0-3-nederlag i de to playoffkampe om Eurpoa League er AaB derimod sendt på sommerferie.
AaB formåede ikke at drage fordel af flere gode perioder undervejs, og gæsterne var flere gange uvenner med træværket.
AGF møder Randers FC i den videre færd mod Europa League, efter at Randers samlet vandt 5-4 over Sønderjyske.
Dermed kan AGF og Randers se frem til to ægte østjysk lokalopgør, som tidligere har slået gnister.
Kampen i Aarhus begyndte meget lige, og begge hold havde flere forsøg i begyndelsen. Som halvlegen skred frem satte AaB sig dog mere og mere på tingene i jagten på at ændre 0-1-nederlaget hjemme fra det første opgør.
Den unge angriber Mikkel Kaufmann var tæt på efter 33 minutter. En god vending gav angriberen masser af plads, men skuddet gik forbi mål.
Netop som AaB havde fået kontrol med kampen, kom AGF så foran.
En velspillende Mustapha Bundu fandt med et indlæg skråt tilbage Bror Blume, og så stod der pludselig 1-0 til AGF otte minutter før pausen.
Kort efter havde AGF igen bolden i mål, men scoringen blev korrekt annulleret for offside.
Til gengæld var der nu langt mere flow i hjemmeholdets angrebsspil.
AaB gik ind til anden halvleg nede med to mål samlet, og det betød, at holdet var tvunget til at satse mere, og gæsterne satte sig da også hurtigt på spillet.
Kun stolpen stod efter en time i vejen for en udligning, da Patrick Kristensen afsluttede et flot AaB-angreb.
Mikkel Kaufmann havde i kampens sidste kvarter to store muligheder for at puste liv i opgøret, men angriberen svigtede.
I stedet lukkede Alexander Ammitzbøll kampen med målet til 2-0 fem minutter før tid.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.