Mandag aften spillede han en blændende kamp for AGF mod Lyngby, og kun sort uheld gjorde, at han ikke scorede og blev matchvinder.
Mindre end 24 timer efter tyder meget på, at han er tabt for AGF.
AGF s cheftræner Ove Pedersen bekræftede efter dagens træning i Århus overfor JP.dk, at den 21-årige angriber er i Italien - angiveligt for at underskrive en kontrakt med Reggina.
- Det er korrekt, at han er i Italien, men der er ikke skrevet noget under endnu, siger AGF-træneren til JP.dk.
Samtidig ventes det, at FC Nordsjælland på et pressemøde tirsdag eftermiddag bekræfter, at klubben har solgt forsvarsspilleren Kris Stadsgaard til Reggina.
Den italienske klub spiller i Serie A, og endte midt i rækken i sidste sæson.