Det var ikke kun tilskuerne på NRGi Park, der var skuffede over AGF s nederlag i går. I Brabrand var skuffelsen endnu større.
Inden sidste runde lå Brabrand nemlig under nedrykningsstregen, mens AGF s modstander HIK lå over. Bare et point skilte de to hold, og da Brabrand selv sled en 1-0 sejr hjem, skulle AGF bare klare uafgjort for at Brabrand stadig kunne kalde sig 1. divisionshold.Men AGF tabte 1-3, og bagefter var der stor skuffelse i Brabrand over bysbørnene.
»Byens hold svigtede os, og det kan de ikke være bekendt,« siger assistenttræner i Brabrand, John Stampe.
Fremad bliver oppe
»I december lå vi syv point efter de andre i bunden. Men i dag (i går, red.) er det et point, der afgør det. Når man er så tæt på, er skuffelsen desværre også ekstra stor.«
Imens var der glæde i nordbyen i går, for her sikrede Aarhus Fremad sig endnu en sæson i 1. division efter en sejr over Thisted på 1-3.