Den australske fodboldspiller Mustafa Amini skifter fra Randers FC til superligakonkurrenterne fra AGF.
AGF oplyser i en pressemeddelelse torsdag, at klubben har købt den 23-årige australier og lavet en aftale med ham for fire år.
- Musti er en dygtig og alsidig midtbanespiller, som har fået en god skoling i Dortmund, og som i den seneste sæson har vist, at han holder et højt niveau i Superligaen. Han har en god alder og et stort potentiale, siger AGF's sportschef Jens Andersson.
- Jeg har valgt at skifte til AGF, fordi jeg har store ambitioner og det samme har AGF, siger australieren i pressemeddelelsen.
Mustafa Amini, som begynder hos aarhusianerne sidst på ugen, nåede at spille 36 kampe for Randers, efter han kom til klubben i sommeren 2015. Han kom fra den tyske storklub Borussia Dortmund.
Amini har i øvrigt optrådt 43 gange for australske ungdomslandshold.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.