AGF er færdige i Superligaen efter hjemmebane-nederlag på 3-0 til OB's sølvvindere.
Demba-Nyren lavede to kasser i den jyske hovedstad inden Hans Henrik Andreasen slukkede AGF's drømmer en halv time før tid. OB's Jonas Troest blev udvist kort før tid efter sit andet gule kort.
Dermed fik det ingen betydning for Randers FC, at de hjemme tabte 3-1 til Brøndby. Ellers så udskældte Jan Kristiansen lavede to kasser, Alexander Farnerud én enkelt.
Randers' ene scoring faldt efter en kontroversiel situation, hvor VM-aspirant Stephan Andersen blev skubbet ind i eget mål.
De varmeste tanker bør Henrik Jensen og de øvrige gul-blå dog sende til Farum.
På udebane i Esbjerg formåede FC Nordsjælland nemlig at vende et truende 3-0-nederlag til 3-3.
Weighorst og Co. hjælper således deres sjællandske venner til bronze-medaljer og en tur ud i Europa efter sommerferien.
I Parken satte FC København punktum for en flot sæson med en 3-1-sejr over Sønderjyske.
Kenneth Fabricius bragte ellers midt i første halvleg gæsterne foran. Dame N´Doye, med to kasser, og Cesar Santin rettede dog op på den overraskelse.