Under navnet AG København vil vi i fremtiden se fælles kræfter fra AG og FCK Håndbold, det ligger fast i dag efter, Don Ø og Kasi-Jesper kl. 13 fremlagde deres nye fælles planer.
Og målet for det nye samarbejde er klart.
"Et hold, der virkelig kan byde hele Europa op til dans," sagde Jesper Nielsen på pressemødet torsdag, da han blev spurgt til ambitionsniveauet.
Dermed har to tidligere fjender slået sig sammen og sammen drømmer de om at få europæisk storklasse.
Tidligere har Jesper Nielsen ellers afkræftet alle rygter om et samarbejde med FCK, men på dagens pressemøde afslørede Kasi-Jesper, at han så fusionen som en god forretningsmulighed.