En pose penge og et tilbud om uddannelse - mod at rejse tilbage til Irak.

Det var indholdet af den hjemsendelseskontrakt, som regeringen og Dansk Folkeparti sidste år blev enige om at tilbyde afviste irakiske asylansøgere.

Men kontrakten virker ikke, skriver Politiken tirsdag.

Kun 11 irakere har skrevet under på kontrakten. Resten af de 446 irakere, der var i hjemsendelsesposition, da ordningen trådte i kraft i oktober, vil hellere blive på de danske ayslcentre.

En fiasko

De Radikales partileder, Margrethe Vestager, kalder ordningen for en fiasko .

- Det her viser jo med al tydelighed, at de afviste irakere ikke tør rejse hjem. Hvis det var et generøst tilbud - og der var fred i Irak - så havde de jo taget imod det, siger hun til Politiken.

Ifølge integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er de kun 11 irakere, der har skrevet under, ikke udtryk for, at ordningen er dårlig.

- Jeg anerkender, at der er meget få irakere, som har skrevet under. Men det er gået, som man kunne forvente. De vil hellere være i Danmark. De er glade for at være her, forklarer hun.

Men det afviser Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, der har besøgt Sandholmlejren.

- Det var en rystende oplevelse, og man kan i hvert fald ikke påstå, at irakerne siger nej til kontrakterne, fordi de har et fantastisk liv på asylcentrene. Det har de ikke.

Henrik Dam Kristensen kritiserer regeringens asylpolitik. Han mener, at afviste asylansøgere, som ikke kan vende tilbage til deres hjemland, fordi der ikke er en hjemsendelsesaftale med landet, skal have mulighed for at bo og arbejde udenfor centrene. Noget som regeringen hidtil har afvist.