Aftenshow-vært venter barn: Faderen er også kendt fra TV

Populær DR-vært skal være mor.
- Ja hun er gravid. DR-redaktør bekræfter, at Ulla Essendrop er i lykkelige omstændigheder.
- Ja hun er gravid. DR-redaktør bekræfter, at Ulla Essendrop er i lykkelige omstændigheder. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

To bliver snart til tre hjemme hos vært på 'Aftenshowet' Ulla Essendrop og hendes kæreste Jimmy Bøjgaard, der også er tv-vært. 

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det skriver Ekstra Bladet.  

Den 40-årige studievært Ulla Essendrop  har indtil nu ikke haft lyst til at kommentere, om hun skulle være mor.

Men DRs redaktør på 'Aftenshowet', Ann Lykke Davidsen, bekræfter, at der er en baby på vej.

- Ja hun er gravid. Det har været Ullas valg ikke at sige noget til pressen. Hun har ikke haft behov for at sige noget, da det jo har været ret tydeligt, at hun er gravid i 'Aftenshowet', siger Ann Lykke Davidsen til Ekstra Bladet.

Uvist hvem der afløser 

Ann Lykke Davidsen kan ikke fortælle, hvornår Ulla Essendrop går på barsel. 

Onsdag var Mette Frisk ny vært på Aftenshowet', men hun skal ikke være barselsvikar for Ulla Essendrop, fastslår DR-redaktøren.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.