Regeringen og satspuljepartierne er blevet enige om at udmønte 300 millioner kroner til sociale indsatser til udsatte børn, unge og voksne.
En del af pengene skal gå til efterværn til anbragte og sårbare unge, så de fortsat får hjælp, efter de er fyldt 18 år.
- Vi sætter fokus på at forstærke efterværnet og sikre, at unge motiveres til at gå ind i en efterværnsindsats, når de skal videre fra en plejefamilie, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).
Fire til syv kommuner mulighed for at søge satspuljemidler til en treårig periode. I den periode skal kommunen tilbyde efterværn - det vil sige hjælp og støtte - til unge, der ellers stod til at miste det som myndige borgere.
- Der er desværre et stigende antal børn og unge, som ikke har det godt - som ender på medicin, har angst og skader sig selv, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Med midlerne følger et særligt ansvar for at være opsøgende over for de unge, der ikke er interesseret i efterværn.
SF vil gøre efterværnet til et retskrav, men socialordfører Trine Torp stiller sig i første omgang tilfreds med den treårige ordning.
- Det er absurd, at de unge, der har det tungeste gods i rygsækken, dem forventer vi skal kunne klare sig selv fra den ene dag til den anden, når de fylder 18 år, siger hun og bakkes op af DF's Karin Nødgaard:
- Vi må ikke slippe dem. Vi skal sørge for, at der er et net, der samler dem op, så man ikke kan sige, at det hele efterfølgende var spildt.
Forbundsformand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, kalder aftalens investering i efterværn for "et skridt i den rigtige retning".
- Rigtig mange unge mister fodfæste, fordi vi ikke har et klart tilbud til dem, når de fylder 18. Kun godt 20 procent af de anbragte får efterværn, fordi alt for mange kommuner ikke tilbyder det.
- På sigt ser vi gerne, at det blev lovpligtigt for kommunerne at tilbyde alle unge efterværn, siger han i en skriftlig kommentar.
Aftalen sætter også penge af til bostøtteforløb, hvor udsatte voksne får hjælp til at håndtere hverdagen, samt sætter fokus på at dokumentere indsatsernes effekter.
- Lad os få indsamlet den viden, der gør en forskel. Lad os få det afprøvet - og hvis det viser sig at være positivt, så lad os få bredt det ud, så alle får glæde af det, siger Carl Holst (V).
Tanken er sort på hvidt at dokumentere, hvilke sociale indsatser der virker, så kommunerne kan se, at det betaler sig at investere, siger De Radikales Lotte Rod. Hun bakkes op af Alternativets Torsten Gejl:
- Det vigtigste er det enkelte menneske.
- Men det her vil også medføre økonomiske besparelser for kommunerne, og dem følger vi altså nu, så vi kan dokumentere de afledte besparelser af at investere i mennesker.
Samtlige partier på nær Enhedslisten er med i aftalen om satspuljen.
/ritzau/