Det skal være nemmere at føre tilsyn med, om personer eller virksomheder bryder reglerne for korttidsudlejning.
Samtidig skærpes bødestørrelserne, hvis reglerne ikke overholdes.
Det er en del af en ny politisk aftale om korttidsudlejning, som regeringen og en bred række partier præsenterer torsdag.
- Deleøkonomi er fantastisk, men alle skal selvfølgelig følge reglerne, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) i en pressemeddelelse.
- Det går ikke, at boliger bliver brugt til ulovlig hoteldrift, og derfor er jeg glad for, at vi kan samle et så bredt politisk flertal bag, at vi nu slår hårdere ned på dem, der snyder og omgår reglerne.
Det bliver nu muligt at påbyde udlejningsplatforme som Airbnb og Booking.com at udlevere "relevante oplysninger" til tilsynsmyndigheden i konkrete sager.
Udlejningsplatformene kan også blive påbudt at eksempelvis blokere for flere bookinger eller fjerne en udlejningsannonce, hvis reglerne ikke overholdes.
Det er som udgangspunkt tilladt at udleje hele sin helårsbolig som korttidsudlejning via en udlejningsplatform i op til 70 dage om året.
Den enkelte kommune har dog mulighed for at hæve grænsen til 100 dage.
Men i byer som København er det blevet beskrevet, at lejligheder i mange flere dage end det tilladte udlejes til turister.
I nogle tilfælde er der tale om, at lejlighederne reelt kun bruges til korttidsudlejning og derfor fungerer som en slags skyggehoteller i strid med loven.
Med den nye aftale kan der vente en bøde på mindst 5000 kroner og op til 100.000 kroner, hvis udlejningsgrænsen overskrides.
Eksempelvis vil det vejledende bødeniveau være på 5000 kroner, hvis en person udlejer sin bolig i mellem 71 og 74 dage om året, når udlejningsgrænsen er 70 dage. Bødestørrelsen stiger så, jo flere dage grænsen overskrides.
I dag er det Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der er tilsynsmyndighed på området. En kommune kan nu overtage tilsynsopgaven, hvis den ønsker det.
Ud over regeringen er det Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Radikale og Alternativet, der står bag aftalen.
/ritzau/