Trods diplomatisk pres fra resten af EU-landene fastholdt Polen torsdag et veto mod forhandlingerne, der skulle have ført til en partnerskabsaftale mellem EU og Rusland. Men Polen vil ikke rykke sig, før Rusland ophæver en embargo mod polsk kød. Det oplyste Finlands handelsminister, Mauri Pekkarinen, til AP efter et sidste forsøg på at ændre Polens holdning.
Der har været ekstra pres på Polen, fordi EU fredag holder topmøde med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Den manglende enighed er pinlig for EU-landene og vil gøre det svært at presse Putin til et bedre energisamarbejde.
Mødet kan dog holdes alligevel, og tidligere aftaler betyder, at man kan forhandle om mange ting, forsikrede det finske EU-formandskab torsdag. Foruden energi står menneskerettigheder og juridisk samarbejde højt på dagsordenen. Desuden forventes EU-lederne at kritisere Ruslands klammeri med Georgien.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.