Den nye SVM-regering vil fjerne store bededag som national helligdag for at skaffe penge til forsvar og sikkerhed.
Men ikke alle klapper i hænderne over det forslag. Nye Borgerlige vil nu forsøge at hente opbakning til en folkeafstemning om regeringens forslag.
- Jeg ved ikke, hvad regeringen har af forhold til vores traditioner og kultur, men vi er ikke bare et arbejdende folk. Vi er ikke arbejdsmyrer. Jeg synes, at det er fattigt og tomt at se store bededag som blot en fridag. Det er en helligdag, siger Pernille Vermund til Radio4.
I regeringsgrundlaget hed det, at danskerne skulle bidrage til den fælles sikkerhed:
- Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed."
Hvad synes du: Er det okay at fjerne store bededag - eller skal regeringen holde snitterne fra helligdagen? Stem herunder: